ASKOVFONDEN X KBH+

UNGDOMSKLUB MED TRYGHED OG VÆRDIGHED - RUMDESIGN

Fokus på værdighed og tryghed i ny ungdomsklub for udsatte unge mænd mellem 18 og 25 år.


Klubben 18+ er et anonymt tilbud hvor der arbejdes hårdt for at skabe inkluderende fællesskab/aktiviteter, hvor de unge kan føle sig trygge og møde andre unge i et sikkert og positivt miljø.










KUNDEN

Askovfonden/KBH+ arbejder for at hjælpe udsatte i Danmark, ved at skabe arrangementer og fællesskaber hvor kultur, kunst og bevægelse er fælles katalysator.


PROJEKTET

Hvordan kan vi skabe en ungdomsklub hvor den rumlige udformning og atmosfære danner et indbydende og trygt miljø for udsatte unge mænd?


BEHOVET

I Klubben 18+ arbejdes der målrettet på at møde de unge, inden de havner i problematiske relationer. Den 400 m2 store klub kan tilbyde alt fra professionel træning til ugentlig fællesspisning.

Da vi mødte Klubben 18+ var deres udfordring, at lokalernes fysiske udtryk ikke stemte overens med det ønske de havde for oplevelsen i klubben. Da vi mødte ledelsen for KBH+ var væggene i klubben grå, møblerne var meget slidte og der var en generel kølig og utryg atmosfære. Igennem vores interesse for at arbejde med De Sociale Mursten, og et oplæg herom for KBH+, indgik vi et samarbejde om at skabe et sted der var trygt, hyggeligt og hjemligt, så det kunne blive det sted de unge havde lyst til at hænge ud.


CODESIGN

For at formgive et sted hvor de unge ville føle et stærkt tilhørsforhold og ansvar, lagde vi stor vægt på samskabelse i processen. Vi arbejder både med workshops og inkludering i vores sociale projekter, for at skabe den størst mulige ejerskabsfornemmelse over det endelige design.










KBH+ Slogan “fordi alle vinder når ingen tager”

STORYTELLING

I hvert projekt arbejder vi med en dybdegående storytelling, som vi baserer vores design og beslutninger ud fra, og som understreger essensen af vores kunders behov. I projektet med Klubben, arrangerede vi en workshop hvor Klubbens ansatte udtrykte deres ønsker for hvilken stemning der skulle huse, samt hvilke farver og møbler de forestillede sig kunne skabe det nye rum. Vores storytelling i dette projekt tager udgangspunkt i naturens ro og følelsen af at være tryg, samt hvilke fysiske rumlige virkemidler der bevirker dette.


MATERIALER

I projektet har vi derfor arbejdet med naturlige og taktile materialer, for at skabe større sanselighed og fysisk kontakt til rummet. Ud over de mange store og små detaljer herunder, udskiftede vi rummets 13 vindueskarme, til  13 sidde nicher i træ. Her kunne vi både skabe opholdspladser for dem der har brug for at trække sig for lidt privatliv i det store rum, eller for dem der har det bedre i at deltage perifert i Klubbens aktiviteter. Derudover implementerer de også en større mængde naturmateriale, som er med til at blødgøre rummets atmosfære.



ATMOSFÆRE

Atmosfæren i Klubben skulle være hyggelig, tryg og hjemlig med naturens referencer som katalysator. Bag den graffitimalede indgangsport, formede vi en rolig ankomst i form af beige, lys dueblå og smuk terrazzo med Askovfondens slogan snoet langs trappeopgangen. En ankomst der byder de unge velkommen med tryghed og værdighed. Ved indgangen til klubben træder man ind i et univers af rolige grønne nuancer og indbydende zoner. Et rum med plads til alle.


































Før og efter